Dildoens historie


I dag til noget lidt andet - nemlig en historietime om et lidt alternativt emne, som jeg gennem research til min hjemmeside TEMPTATIONS.dk er stødt på. Vi skal gennemgå intet mindre end dildoens historie. Hold på hat og briller, tidsmaskinen sættes hermed i gear, første stop er ca. 6000 år før vores tidsregning. 

Cleopatra var en liderbuks
Den famøse egyptiske farao Cleopatra var umiddelbart indehaver af det der betragtes som verdens ældste dildo. Meget kan man mene om herskerinden, men når liderligheden gjorde sit indtog, så var hun tilsyneladende kreativ som ingen anden. I hvert fald går der rygter om, at Cleopatra skulle have udhulet et aflangt græskar for at fylde det med arrige bier. Hvorfor? – fordi de summede og fik grøntsagen til at vibrere ganske behageligt når de blev irriteret. Så ved at ryste med sit græskar et par gange havde faraoen faktisk verdens første vibrerende dildo. Ikke nødvendigvis verdens bedste dildo, men en funktionel en af slagsen, ikke desto mindre Det er rygter, så jeg tror ikke du kan slå det op i nogen historiebøger, men fortællingen er meget sjov uanset.

Den moderne dildo skulle behandle kvinder 

Første gang verden kunne stifte bekendtskab med en dildo der minder om dem vi kender i dag, var da en læge blev træt af at bruge fingrene til at tilfredsstille sine kvindelige patienter i klinikken. – Ja, det lyder ellers som et herligt job at tilbringe dagen med at pille ved fremmedes vagina, men i længden var det hårdt arbejde for de stakkels læger.
Lige nu er måske i øvrigt et godt tidspunkt at nævne nøjagtigt hvorfor doktoren havde hånden nede i trussen på patienterne. Det kan være svært at forestille sig i disse MeToo tider, men det var faktisk på opfordring af de kvindelige patienters mænd. For mange år siden talte man nemlig om, at kvinder kunne være hysteriske – eneste behandling? En orgasme. Og eftersom manden derhjemme åbenbart ikke havde tænkt sig at bidrage, så måtte lægen ordinere lidt håndarbejde indtil kvinden nåede klimaks og dermed kunne klare sig lidt igen. Hysteri kunne nemlig sagtens vende tilbage, og så var det altså bare op på briksen til endnu en behandling.

Nå, men det var verdens første moderne dildo vi kom fra. En stakkels læge var så øm og træt i sine led efter at have været på arbejde, at han opfandt et værktøj som kunne tilfredsstille kvinderne, kurere dem for hysteri, og vigtigste af alt; fritage ham fra at stimulere kvindens klitoris. Og dermed blev verdens første vibrerende dildo født – som en behandlingsform til hysteriske kvinder.

I dag er sagen heldigvis lidt en anden, og de fleste kvinder har en dildo liggende i natskuffen for fornøjelsens skyld og ikke som et form for pilleglas med medicin til når næste hysteriske anfald er under opsejling.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

How to increase your chances of success on dating sites and apps

Hej baby! – farvel nattesøvn.

Brug af mobil under kørsel giver fremadrettet et klip i kortet