Farmand - Ny i job

Dagen i dag er blevet brugt på hygge med et dejligt vennepar vi har. De har, ligesom os selv, et lille barn på 1 år, hvorfor samtalen ofte centrer om de søde små. Det kan måske lyde en smule kedeligt, men vi har erfaret at det er ganske rart og befriende at være lidt sammen med ligesindede. Venner som forstår de problemer og det bøvl man tumler med dagligt, og som ikke kigger undrende på en, hvis man tager tidligt hjem, fordi det har været en hård nat. Vi tilbragte dagen i dag på himmelbjerget, hvor vi slappede af på et medbragt tæppe. Det vil sige, nogle af os slappede af... Min kæreste og jeg kunne skiftevis rejse os fra det grønne græs i solskinnet, for at rende rundt efter vores lille dreng, som bestemt ikke var enig i, at det var værd at sidde og slappe lidt af. Han sad på intet tidspunkt stille, men valgte i stedet at spæne fra den ene ende af det åbne areal til det andet, imens han hilste på folkene på sin vej. Dejligt og hyggeligt for ham, men for min kæreste og mig betød de

Lige siden mit barn kom til verden for 14 måneder siden, har jeg følt det lidt som at have en lænke om benet. Det lyder negativt, men sådan skal det ikke nødvendigvis forstås, for i det store hele nyder jeg tilværelsen. Når jeg alligevel sammenligner min situation med at være lænket, så er det fordi et barn holder dig lidt i skak, og gør selv de mest basale ting væsentligt sværere, hvis ikke helt umulige. En tur i Netto for at handle, kan eksempelvis blive en kæmpe udfordring, fordi pusletasken først skal pakkes, baby klædes på osv. Når det så er klaret, så skal jeg slæbe mig selv og junior de 1,5 km der er til nærmeste indkøbsmuligheder, og fordi han ikke kan gå endnu, når min arm at blive følelsesløs af at slæbe rundt på ham, når vi er ved at være halvvejs fremme. Løsningen er heldigvis kommet ind af døren i går, hvor min kæreste og jeg modtog vores seneste køb – en rigtig lækker klapvogn . Jeg var ikke sen til at få placeret min lille guldklump i sædet på vores nye k