Opslag

Viser opslag fra marts, 2019

Hej baby! – farvel nattesøvn.

Det er lidt en kliché, at man ikke får sovet når baby kommer til verden, men det er en kliché med rod i virkeligheden. I hvert fald er det ikke blevet til nær så mange timer på langs for undertegnede, som der egentlig er behov for. Det er dog langt fra alle der har samme oplevelse, har jeg erfaret. Jeg er flere gange misundeligt lyttet med, når andre forældre fortæller hvordan deres barn valgte at sove igennem allerede efter et par måneder, hvorfor de aldrig rigtig har manglet søvn. Ikke medmindre det er selvforskyldt fordi de er blevet oppe til sendt for at se Netflix, eller har festet med venner – en luksus som jeg har måtte vinke farvel til fra junior kom til verden. Man kan altså, med andre ord, være heldig og uheldig når det kommer til søvnlotteriet. I den lodtrækning må jeg nok erkende, at jeg har trukket nitten. Der er nemlig aldrig rigtigt ro fra hans juniorseng en hel nat, hvorfor vi nat efter nat må forlade drømmeland for at udrede problemer i rummet ved siden af.